Lange næser, flakkende øjne og svedige håndflader. Man må ikke lyve. Eller må man?

Løgn er noget, som de fleste på et eller andet tidspunkt har stiftet bekendtskab med. Man kan måske endda hævde, at løgnen er en menneskeliggrunderfaring og et vilkår, man som menneske må leve med. 

Halve sandheder og hvide løgne

I dette projekt om halve sandheder og hvide løgne skal eleverne gennem forskellige cases og dilemmakort undersøge, hvilken rolle løgnen spiller i kristendom, islam og i samfundet.

No prize for second best! Don’t try – Do! Be awesome, be fierce, be YOU!

Ovenstående udsagn findes i forskellige varianter overalt: på væggen i det lokale fitnesscenter, som hashtags på Instagram og trykt på alt fra termokopper til underbukser. Hensigten med udsagnene er at motivere den, der ser på dem til at yde det bedste og være den bedste. Men hvad nu, hvis udsagnene i stedet bliver en evig påmindelse om aldrig at være god nok og kun minder én om, at man aldrig vil kunne slå til?

Utilstrækkelig

Med afsæt i højskolelærer og teolog Christian Hjortkjærs bog Utilstrækkelig, religiøse- og skønlitterære tekster samt kunstværker skal eleverne arbejde med begreberne forbud, påbud og idealer. Hvordan kommer disse fx til udtryk i samfundet, i kunsten, i litteraturen og i religionerne?

Hvilken rolle har kvinder spillet i kristendommens historie? Og hvilken betydning har kristendommen haft for synet på kvinder? 

Kvinder i fire nedslag

Gennem fire historiske nedslag arbejder eleverne undersøgende og historisk-kritisk med kilder, kontekst og kvindeskikkelser.De fire nedslag er:•Det Gamle Testamente•Urmenigheden•Det Nye Testamente•Den tidlige kirke

Der arbejdes både med den kontekst som Bibelen blev til i, og hvad der reelt står i de bibelske tekster samt med kristne kilderom kvinder og deres rolle/betydning – og konsekvensen af disse ift. det kvindesyn, som er udbredt i den vestlige kulturkreds

Op på barrikaderne, grib megafonen og skub de gamle systemer og magthavere ud over kanten, så der kan blive plads til noget nyt!

Sådan vil mange måske tænke, når de hører ordet oprør. At det kræver massemobilisering og larm i gaden. Men oprør kan se ud på mange forskellige måder. De kan være lokale, som når skoleklasser strejker for klimaet, de kan være online, som når folk samles om et hashtag, eller de kan være helt stille, som når et enkelt menneske siger fra og vælger en anden vej.

Oprør -et ønske om forandring

Fælles for alle oprør, uanset om de larmer eller er stille, er, at de deler ønsketom at ændre noget. Målet er ikke nødvendigvis at omstyrte det eksisterende, det kan også være at starte en samtale om noget, som man synes er vigtigt, forkert eller noget helt tredje. Og er der plads til etik i oprøret?

Skærmskam, kropsskam, klimaskam, klasseskam og instaskam...

Skammen kan ses overalt i vores sprog, men egentlig trives den bedst i det skjulte. I det indre.

Skamfuld

Skam er en af de mest ensomme følelser. Derfor er det paradoksalt, at skam er noget alle mennesker på tværs af alder, kultur og geografi deler. Skammener et almenmenneskeligt vilkår, der i bedste fald kan fungere som et etisk kompas, men i værste fald, kan få et menneske til at tvivle på, at det er værd at elske. Med afsæt i Christian Hjortkjærs bog Skamfuld undersøger projektet, hvor meget skam fylder i samfundet og hvad der skal til for at komme den dårlige skam til livs. 

Ved dine elever, hvor stor indflydelse de har på deres egen og hinandens digitale fortællinger?

Projektet sætter fokus på etik, moral, ansvarlighed og almen dannelse, idet Søren Kierkegaard holder et spejl op foran de unge og derved giver dem en etisk guideline for deres dannelse og færden på de sociale medier.

Eksistensfilosofi

Med afsæt i Kierkegaards eksistensfilosofi bliver eleverne opmærksomme på, at de har pligt til at tage ansvar for det, de siger og gør, og ikke mindst for det de sender ud på sociale medier, og som kan få uoverskuelige konsekvenser for både dem selv og andre. I projektet arbejdereleverne med:•Tegneserien På kant med Kierkegaard •SMS-novellerne Update, X-factor, For evigt og Du skal! •Skabelsen af identitet •Det frie valg - og den frihed samt det ansvar, der ligger i det •Angsten, der kan følge med, når man har ansvaret for sit eget liv.

Hvad gør du, når batteriet er fladt, og du ikke kan få forbindelse til verden omkring dig?

Åndsfrihed

Det havde Grundtvig faktisk nogle holdninger til. Han talte om ånd, som en slags trådløst internet mellem mennesker, og han koblede bl.a. ånd sammen med frihed. Denne ordforbindelse har også fundet vej til Folkeskolens formålsparagraf, hvor der står, at “skolens virke skal være præget af åndsfrihed”. I projektet skal eleverne forsøge at indkredse begrebet ånd ved at arbejde med Grundtvigs to beskrivelser af ånd. De skal arbejde med ånd som forbindelse, hvor den enkelte er forbundet til nogen og noget gennem historie, erindringer, kultur, myter, sagn, sange, sansninger, sprog og traditioner. Endvidere skal de arbejde med ånd som kraft gennem nyere kraft-metaforer, fx powerbank, oplader og hjertestarter.

Hvad er en metafor? Hvordan kommer man fra A til B? Og hvordan er vejen dertil?

Alment brugt metafor

Udover at være noget helt konkret er vejen en alment brugt metafor for udvikling og proces i sproget såvel som i kunsten. At være på vej fra et sted til et andet er en almen grunderfaring i menneskets liv. Eleverne skal derfor i projektet arbejde med, hvad en metafor er, og på hvilken måde vejmetaforen benyttes i hverdagen.

Religiøs metafor

I flere religioner benyttes vejen som en metafor for det enkelte menneskes retning og mål udmøntet i en bestemt adfærd. Eleverne skal derfor arbejde med betydningen af vejen som metafor i hhv. kristendom, islam og buddhisme, og hvordan metaforen omsættes i konkret religiøs praksis.

Er der en grænse for, hvad en videnskabsmand kan tillade sig? Hvem haransvaret, når skabelsen går amok? Og hvem er så egentlig monsteret?

Videnskabsmanden Viktor Frankenstein sætter sig for at overvinde døden ved at skabe et menneske ud af kropsdele fra døde dyr og mennesker. Resultatet bliver et uhyggeligt væsen, der udvikler sig til et monster og slår adskillige mennesker ihjel i sit had til skaberen. Spørgsmålet er, hvem der er ansvarlig for de mange drab? Og kunne drabene være undgået, hvis monsteret var blevet elsket af sin skaber?