Kursus 1: Det evige liv. Tirsdag den 24. september 2024 kl. 14.00-16.00
Kursus 2: Synd. Torsdag den 21. november 2024 kl. 14.00-16.00
Kursus 3: Treenighed. Tirsdag den 4. marts 2025 kl. 14.00-16.00
Målgruppe: Alle lærere, der underviser i kristendomskundskab
Sted: Brøndby Strand Kirke, Brøndby Strand Centrum 90, Brøndby Strand
Tilmelding: 14 dage før kurset afholdes, og du skal tilmelde dig hvert kursus separat
Har du styr på de kristne grundbegreber?
Hvis ikke du har helt styr på de kristne grundbegreber eller har brug for at få dem støvet af, kan du tilmelde dig et, to eller tre kurser, der stiller skarpt på væsentlige faglige begreber.
De overordnede temaer for de tre kurser er Det evige liv, Synd og Treenighed, men der vil være afstikkere til flere andre fagbegreber, der er i spil i kristendommen. Der vil også være udblik til andre religioner, hvor det er oplagt.
På kurset dykkes ned i spørgsmål som:
Hvordan kan man tale om kødets opstandelse, når en afdød er brændt?
Er syndsbegrebet blevet brugt til at undertrykke glæden ved seksualitet?
Hvis man siger, at Jesus var Guds søn, hvordan kan han så også være Gud selv?
Hvordan kan man tro, at Gud har skabt verden, når videnskaben siger noget andet?
Underviser på kurserne er Irene Larsen, som er uddannet i teologi og religionsvidenskab og har undervist på læreruddannelsen gennem 30 år.
Tilmeld dig de tre kurser her