Fag: Kristendomskundskab og dansk
 

Lektioner: 5-15 alt efter, hvor meget der arbejdes med bogen i dansk
 

Periode: September-november 2024
 

Tilmelding: Senest 7. august 2024
 

Leveres: August 2024
 

Materialet indeholder: En lærervejledning, bogen Hjertet og flasken, en pose med fysiske hjerter

At være et hjerte

Kan man leve med et hjerte i en flaske? Hvorfor er kærligheden størst af alt? Og hvad er hjertet symbol på i kristendommen?
Udover at være et fuldkomment essentielt organ i kroppen forbindes hjertet ofte med følelsen af kærlighed. Eleverne skal i projektet arbejde med hjertet som symbol både sprogligt og materielt.

Hjertet og flasken
En stor del af projektet tager afsæt i bogen Hjertet og flasken af Oliver Jeffers, hvor en lille pige vælger at putte sit hjerte i en flaske, da hendes elskede bedstefar dør. Herefter skrumper hendes nysgerrighed og livslyst.
Først da hun som voksen møder et andet barn, kan hjertet tages ud af sit hårde kammer og igen åbne sig for verdens mange vidunderlige ting. 

Paulus og kærligheden
Eleverne skal desuden arbejde med en gendigtning af fortællingen om Paulus, der i et af sine breve erklærede, “at størst af alt er kærlighed”.
Endelig skal eleverne arbejde med, hvordan hjertet blev et af kristendommens vigtigste symboler.

Tilmeld dig projektet her