Fag: Kristendomskundskab

Lektioner: 6-8

Periode: Januar - juni 2025

Tilmelding: Hele skoleåret

Kan leveres: December 2024 og marts 2025

Materialet indeholder: En lærervejledning, dilemmakort, kortspillet Løgnhals, forslag til prøveoplæg og produkt

 

 

 

 

Det er løgn!

Lange næser, flakkende øjne og svedige håndflader. Man må ikke lyve. Eller må man?

Løgn er noget, som de fleste på et eller andet tidspunkt har stiftet bekendtskab med. Man kan måske endda hævde, at løgnen er en menneskelig grunderfaring og et vilkår, man som menneske må leve med.

Halve sandheder og hvide løgne
I dette projekt om halve sandheder og hvide løgne skal eleverne gennem forskellige cases og dilemmakort undersøge, hvilken rolle løgnen spiller i kristendom, islam og i samfundet.


Eleverne skal bl.a. forholde sig til disse spørgsmål:
Hvordan forholder religiøse tekster sig til det at lyve?
Hvad siger præsten? Hvad siger imamen?
Er det altid forkert at lyve?
Kan det, der er sandt for nogle, være en løgn for andre?

Til projektet er endvidere udviklet kortspillet Løgnhals, hvor eleverne gennem en legende tilgang skal beskæftige sig med forskellige aspekter af det at lyve.

Afslutningsvis kan eleverne lave et kreativt produkt, som kan benyttes til afgangsprøven.

Tilmeld dig projektet her